Vælg emne | |||||||
Bft - Vindhastighed | Burn effekt | Dugpunkt | Lufttryk | Evapotranspiration | Solenergi | Jævndøgn | |
UTC Standard | UV | UV-index | Vind løb | Vindstød gns. max | Wind Chill | Vådtemperatur | |
Evapotranspiration |
METAR Kilde |
METAR er en forkortelse for METerological Aerodrome Report - eller på dansk : Meteorologisk rapport for lufthavn. En METAR er en kortfattet (ca. 60 tegn) stump tekst, der efter en specifik formatering fortæller, hvordan vejret er observeret at være på et givent tidspunkt. Opbygningen af en simpel METAR er: METAR [ID] [datotidsgruppe] [vind] [sigtbarhed] [skyer] [temperatur og dugpunkt] [lufttryk] Et eksempel på en METAR (hentet via DMI's hjemmeside[1]) er: METAR EKYT 082020Z 21013KT 9999 FEW020 SCT042 BKN120 07/04 Q0996 NOSIG I Danmark udstedes en METAR for de større lufthavne hvert 30. minut, 24 timer i døgnet, i minuttal 20 og 50. Der kan i særlige tilfælde, eksempelvis hvis vejret ændrer sig betydeligt inden for en METARs gyldighed, udstedes en ekstraordinær rapport, i andre minuttal end disse. Meldingen vil i sådanne tilfælde begynde med udtrykket SPECI, som er kort for "special report". Der findes et sæt veldefinerede regler og grænser for, hvor store ændringer i vejrforholdene der kan være før der skal udsendes en SPECI. |
||||||||||||||||
Solenergi Kilde |
Solenergi kan altså måles i enheden sol, hvor 1 sol ca. er den energimængde, som solen pr. kvadratmeter på jordoverfladen gennemsnitligt giver. Energien kan dog variere af skyer samt i hvilken vinkel solen og jorden står i forhold til hinanden, da tykkelsen af atmosfære varierer. |
||||||||||||||||
UV-index Kilde |
Uv-indeks er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling på et bestemt sted på en bestemt dag. Formålet er at hjælpe folk til at beskytte sig mod uv-lys der kan føre til solskoldning, øjenskader som grå stær, hudaldring og hudkræft. Indeksets skala går fra 1 til ca. 15, hvor 1 betyder meget svag sol og værdier større end 10 betyder ekstremt stærkt sollys. Et index på 0 er teoretisk muligt, men dog usandsynligt. I Danmark vil værdien ikke blive meget højere end 7, men nærmer man sig ækvator kan den nå dobbelt så høje værdier. Rekorden for uv-indeks på jorden er 43,3, hvilket blev målt på Andesbjergene i 2003. Værdierne hænger direkte sammen med mængden af uv-stråling der rammer jordens overflade, målt i W/m². Når uv-indekset forudsiges, tages der højde for de bølgelængder af det ultraviolette lys som huden er mest følsom overfor, og viden om ozonlagets tykkelse og tilstedeværelsen af skyer ligger til grund for forudsigelserne. |
||||||||||||||||
UV Kilde |
|
||||||||||||||||
Bft Vind- hastighed |
Vinhastigheden måles med et anemometer, den nederste del af vindinstrumentet til venstre. Den blå pil angiver vindhastigheden på tidspunktet for aflæsning, den røde pil angiver den gennemsnitlige vindhastighed. Vindhastigheden udlæses i meter pr. sekund under instrumentet Den lille ramme i indtrumentet angiver vindstyrken i Beaufort (Bft)
|
||||||||||||||||
Dugpunkt Kilde |
Dugpunktet er den temperatur ved hvilken en given luftmasses indhold af vanddamp, under afkøling ved konstant tryk, vil fortættes til flydende vand. Luften afgiver vand. Dugpunktet bruges primært indenfor meteorologien til at beskrive, hvor tæt en luftmasse er på at være mættet med vanddamp: Det udtrykkes som en temperatur og hvis man afkøler en luftmasse til dens aktuelle dugpunkts-temperatur, fortættes en del af luftens indhold af vanddamp til flydende vand i bittesmå dråber: Dette viser sig som enten skyer eller tåge eller, hvis afkølingen sker ved kontakt med en overflade, dug. En anden måde at beskrive luftens indhold af vanddamp er relativ luftfugtighed, som angives i procent. Visse stoffer eller salte kan forårsage, at vanddamp fortætter ved en relativ luftfugtighed, som er lavere end 100%. |
||||||||||||||||
Wind Chill Kilde |
Wind chill eller kuldeindeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden. Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemesvarme vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. Lommeregneren kan anvendes ved temperaturer mellem -50°C og +25°C samt vindhastigheder fra 2 til 22 m/s.
|
||||||||||||||||
Evapo- transpiration Kilde |
Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen og planternes overflade. Pr. døgn kan den ikke overstige 5 liter vand pr. m². Ud fra dette tal kan man beregne det maksimale tab af vand pr. døgn, når man kender arealet af planternes drypzoner. Bladenes areal er nemlig i gennemsnit 4-5 gange så stort som dette areal. |
||||||||||||||||
Vindstød gns. max |
Vejrudsigter bugner af begreber om vejret, som kan være svære at forstå. Her er forklaring på nogle af ordene. Ord som vindstød, kuling, middelvind og orkanstyrke flyver rundt om ørerne på os, når vejrværterne fortæller os om vejret. Her kan du blive klogere på, hvad meteorologernes vejrbegreber betyder.
|
||||||||||||||||
Vind løb Kilde |
En måling af, hvor meget vind der er passeret et givet punkt i en periode. En vind blæser på 5 km. i timen for en hel time ville give en Vind løb på 5 km. Ventus W928 Ultimate beregner Vind løb ved at bemærke den gennemsnitlige vindhastighed hvert minut, og tilføje i en måneds værd af 'afstand', som svarer til denne hastighed. Så Vind løb i en bestemt periode er reelt en indikation af den gennemsnitlige vindhastighed i denne periode. For eksempel, et Vind løb på 380 km. i løbet af en dag, betyder at den gennemsnitlige (af op til 1.440 målinger) af vindhastighed over dagen, var 10 mph. (16,1 km/timen - 4,47 Meter/sek.) |
||||||||||||||||
Burn frekvens mj/cm² Kilde |
Strålingspåvirkning. Stråling - måles i Watt pr. kvadratmeter ( W/m² ) for timeværdier og megajoule pr. kvadratmeter ( MJ/m² ) for døgnværdier middel: gennemsnit for timen sum : samlet mængde for døgne For at sammenligne styrken af de forskellige påvirkninger af Jord-atmosfæresystemets energibalance, benyttes begrebet strålingspåvirkning. Det er en fysisk beregning af, hvor stor en mængde strålingsenergi, der tilføres (positiv strålingspåvirkning) eller fjernes (negativ påvirkning) fra klimasystemet. Man udtrykker påvirkningen af energibalancen i Watt per kvadratmeter (W/m2). Den stigende mængde kuldioxid, metan, lattergas og halocarboner i atmosfæren har ifølge IPCC påvirket energibalancen med +2,62 W/m2 siden industrialiseringen begyndte. Heri er indregnet en direkte påvirkning fra halocarboner på tilsammen cirka 0,32 W/m2. Imidlertid er deres netto-påvirkning cirka 0,05 W/m2 mindre, fordi de har nedbrudt dele af ozonlaget i stratosfæren. |
||||||||||||||||
UTC Standard Kilde |
UTC » Universal Time Coordinated. |
||||||||||||||||
Lufttryk Kilde |
Lufttryk, i meteorologisk forstand og i daglig tale det tryk, som atmosfæren udøver på jordoverfladen. Trykket er en kraft pr. arealenhed og udregnes som luftsøjlens samlede masse gange tyngdeaccelerationen. Lufttryk måles i hPa (hektopascal, 1 Pa=1 N/m2); tidligere benyttedes enheden millibar eller mm Hg, dvs. længden i mm af den kviksølvsøjle, der skal til for at balancere luftens tryk. Luftens standardtryk, 1 atm, er sat til 1013,25 hPa, men trykket varierer meget, afhængigt af vejrsystemernes placering og udvikling. Målinger af lufttryk skal henføres til faste, ensartede forhold, hvis de skal benyttes til meteorologiske beregninger; først og fremmest skal målinger i en given højde reduceres til havoverfladen. Sådanne data om lufttryk spiller en væsentlig rolle for udarbejdelse af vejrudsigter: Linjer gennem punkter på et landkort, som har samme tryk, isobarer, udgør rygraden i vejrkort. De højest registrerede lufttryk er fra Sibirien på ca. 1085 hPa. Laveste kendte lufttryk, 856 hPa, blev målt i en tropisk orkan ved Okinawa. Under "århundredets storm" over Nordatlanten i januar 1993 var trykket ved Færøerne 915 hPa, da det var lavest. Lufttryk kan måles i millimeter eller tommer (engelsktalende lande), som indikerer højden af en kviksølvssøjle med samme tryk som i den angivende luft. Kviksølvsbarometret blev opfundet i 1643 af den italienske videnskabsmand Evangelist Torricelli. 760 mmHg (Hg = kviksølv) repræsenterer normaltrykket ved jordoverfladen. Lufttrykket kan også måles i hectopascal (hPa) eller i gamle dage millibar (mb), som er den internationale enhed til måling af lufttryk. 1 hPa (100 Pa = 100 N/m²) er det samme som 1 mb (=1/1000 bar). 1013,25 hPa er normaltrykket ved jordoverfladen. Omregning: hPa = mmHg*1,33323 (eller tilnærmet hPa = mmHg * 4/3) mmHg = tommerHg*25,4 hPa = tommerHg*33,86 |
||||||||||||||||
Jævndøgn Kilde |
Forårsjævndøgn » Dag og nat er lige lange. Sommer solhverv » årets længste dag Efterårsjævndøgn » Dag og nat er lige lange. Vintersolhverv » årets længste dag Det er, hvor solen skifter fra at skinne mest på den sydlige til at skinne mest på den nordlige halvkugle. Dette jævndøgn kaldes derfor forårsjævndøgn i Danmark. Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over ækvator. Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden. Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse). Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader. Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet 12 timer. Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. |
||||||||||||||||
Wet-bulb temperatur |
• Den laveste temperatur, der kan nås ved at fordampe vand til luften •Bemærk: vådtemperatur vil altid være mindre end eller lig med temperaturen •føler det mere bekvæmmeligt, når wet-bulb temperatur er lav |
||||||||||||||||
Wet-bulb temperatur |
evapotranspiration, samlet fordampning fra et plantedækket areal; den skyldes fordampning fra frie vandoverflader, evaporation, og fordampning gennem planternes spalteåbninger, transpiration. |
||||||||||||||||