^^

  Vælg emne          
   Bft - Vindhastighed Burn effekt Dugpunkt Lufttryk Evapotranspiration Solenergi Jævndøgn
UTC Standard UV UV-index Vind løb Vindstød gns. max Wind Chill Vådtemperatur
Evapotranspiration


METAR
Kilde

METAR er en forkortelse for METerological Aerodrome Report - eller på dansk : Meteorologisk rapport for lufthavn.

En METAR er en kortfattet (ca. 60 tegn) stump tekst, der efter en specifik formatering fortæller, hvordan vejret er observeret at være på et givent tidspunkt.

Opbygningen af en simpel METAR er:
METAR [ID] [datotidsgruppe] [vind] [sigtbarhed] [skyer] [temperatur og dugpunkt] [lufttryk]

Et eksempel på en METAR (hentet via DMI's hjemmeside[1]) er:
METAR EKYT 082020Z 21013KT 9999 FEW020 SCT042 BKN120 07/04 Q0996 NOSIG

I Danmark udstedes en METAR for de større lufthavne hvert 30. minut, 24 timer i døgnet, i minuttal 20 og 50. Der kan i særlige tilfælde, eksempelvis hvis vejret ændrer sig betydeligt inden for en METARs gyldighed, udstedes en ekstraordinær rapport, i andre minuttal end disse. Meldingen vil i sådanne tilfælde begynde med udtrykket SPECI, som er kort for "special report".

Der findes et sæt veldefinerede regler og grænser for, hvor store ændringer i vejrforholdene der kan være før der skal udsendes en SPECI.


Solenergi
Kilde
Er der ingen skyer på himlen, og står solen vinkelret på jorden, vil solenergien ca. kunne måles til 1000 Watt pr. kvadratmeter. I denne sammenhæng benævnes en sådan mængde energi som 1 sol (eller 1 sun).

Solenergi kan altså måles i enheden sol, hvor 1 sol ca. er den energimængde, som solen pr. kvadratmeter på jordoverfladen gennemsnitligt giver. Energien kan dog variere af skyer samt i hvilken vinkel solen og jorden står i forhold til hinanden, da tykkelsen af atmosfære varierer.


UV-index
Kilde
Uv-indeks er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråling på et bestemt sted på en bestemt dag. Formålet er at hjælpe folk til at beskytte sig mod uv-lys der kan føre til solskoldning, øjenskader som grå stær, hudaldring og hudkræft.

Indeksets skala går fra 1 til ca. 15, hvor 1 betyder meget svag sol og værdier større end 10 betyder ekstremt stærkt sollys. Et index på 0 er teoretisk muligt, men dog usandsynligt. I Danmark vil værdien ikke blive meget højere end 7, men nærmer man sig ækvator kan den nå dobbelt så høje værdier.

Rekorden for uv-indeks på jorden er 43,3, hvilket blev målt på Andesbjergene i 2003.

Værdierne hænger direkte sammen med mængden af uv-stråling der rammer jordens overflade, målt i W/m².

Når uv-indekset forudsiges, tages der højde for de bølgelængder af det ultraviolette lys som huden er mest følsom overfor, og viden om ozonlagets tykkelse og tilstedeværelsen af skyer ligger til grund for forudsigelserne.

UV
Kilde

Uv-indekset og solbeskyttelse 

Info Hvis uv-indekset er 3 eller derover, skal du solbeskytte dig. Følg de tre prioriterede solråd: skygge, solhat og solcreme. Brug skyggen, som er den bedste solbeskyttelse, og beskyt dig med solhat, tøj og solbriller, hvor skyggen ikke dækker. Brug solcreme, hvor skygge eller tøj ikke beskytter din hud.

0 - 3  Lille risiko for solskoldning.
Solbeskyttelse er ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud. 

3 - 6:
Moderat intensitet 
Moderat risiko for solskoldning.
Søg så vidt muligt skygge mellem 12 & 15. Brug tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse. 

6 - 8:
Høj uv-intensitet 
Stor risiko for solskoldning.
Søg skygge mellem 12 & 15. Brug tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse. 

8 - 10:
Meget høj intensitet 
Meget stor risiko for solskoldning.
Bliv så vidt muligt inden døre mellem 12 & 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat, solbriller og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse. 

10+:
Ekstrem uv-intensitet 
Ekstrem risiko for solskoldning.
Bliv så vidt muligt inden døre mellem 12 & 15. Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du opholde dig i skyggen. Beskyt dig med tøj, hat, solbriller og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse. 



Bft • Vind-
hastighed

Vinhastigheden måles med et anemometer, den nederste del af vindinstrumentet til venstre. Den blå pil angiver vindhastigheden på tidspunktet for aflæsning, den røde pil angiver den gennemsnitlige vindhastighed. Vindhastigheden udlæses i meter pr. sekund under instrumentet Den lille ramme i indtrumentet angiver vindstyrken i Beaufort (Bft)
Vindhastighed kan angives i forskellige enheder fx km/t, m/s og knob (sømil pr. time).
Omregning:
• km/t = m/s * 3,6
• km/t = knob * 1,852
• knob = m/s * 1,944
• 1 knob = 0,514 m/s = 1,852 km/t = 1,151 mph


Vindstød måles med et anemometer, den nederste del af vindinstrumentet til venstre. Den blå pil angiver den maksimale vindhastighed siden sidste aflæsning den røde pil angiver den maksimale vindhastighed i indeværende døgn. Vindhastigheden udlæses i meter pr. sekundunder instrumentet Den lille ramme i indtrumentet angiver vindstyrken i Beaufort (Bft)

Vindretningen måles med en vindfane, den øverste del af vindinstrumentet til venstre. Den grønne pil angiver vindretningen på tidspunktet for aflæsning, den røde pil angiver den gennemsnitlige vindretning. Vindretningen udlæses i grader under instrumentet.

Vindmåler


Dugpunkt
Kilde
Dugpunktet er den temperatur ved hvilken en given luftmasses indhold af vanddamp, under afkøling ved konstant tryk, vil fortættes til flydende vand. Luften afgiver vand.
Dugpunktet bruges primært indenfor meteorologien til at beskrive, hvor tæt en luftmasse er på at være mættet med vanddamp: Det udtrykkes som en temperatur og hvis man afkøler en luftmasse til dens aktuelle dugpunkts-temperatur, fortættes en del af luftens indhold af vanddamp til flydende vand i bittesmå dråber: Dette viser sig som enten skyer eller tåge eller, hvis afkølingen sker ved kontakt med en overflade, dug.
En anden måde at beskrive luftens indhold af vanddamp er relativ luftfugtighed, som angives i procent.
Visse stoffer eller salte kan forårsage, at vanddamp fortætter ved en relativ luftfugtighed, som er lavere end 100%.

Wind Chill
Kilde
Wind chill eller kuldeindeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden.

Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemesvarme vi prøver at opretholde - jo større vindhastighed, des større varmetab. Lommeregneren kan anvendes ved temperaturer mellem -50°C og +25°C samt vindhastigheder fra 2 til 22 m/s.

Kuldeindex Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C Mimimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
-20°C til -40°C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud
-40°C til -60°C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor kort tid
under -60°C Stor fare, forfrysning af blottet hud øjeblikkeligt



Evapo-
transpiration
Kilde
Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen og planternes overflade.

Pr. døgn kan den ikke overstige 5 liter vand pr. m². Ud fra dette tal kan man beregne det maksimale tab af vand pr. døgn, når man kender arealet af planternes drypzoner.

Bladenes areal er nemlig i gennemsnit 4-5 gange så stort som dette areal.


Vindstød
gns. max
Vejrudsigter bugner af begreber om vejret, som kan være svære at forstå. Her er forklaring på nogle af ordene. Ord som vindstød, kuling, middelvind og orkanstyrke flyver rundt om ørerne på os, når vejrværterne fortæller os om vejret. Her kan du blive klogere på, hvad meteorologernes vejrbegreber betyder.

Vindstød: Afvigelser fra middelvindhastigheden på højst et minut. Oktober-stormen slog rekord med vindstød på 53,5 m/s. Det svarer til en hastighed på 193 km/t.
Vindhastighed: Vindens hastighed måles i dag med instrumenter placeret i en 10 meter høj mast. Her måler man både vindens hastighed og retning. Hastigheden måles som et gennemsnit gennem ti minutter.
Beaufort-skalaen: En skala, der inddeler vindens hastighed og styrke i 13 trin. 12 er orkan, 10 er storm, mens 7 er hård kuling.
Kuling: Er en betegnelse for kraftig blæst og kan inddeles i stiv kuling, hård kuling og stormende kuling. Ved stiv kuling bevæger større træer sig, og det er hårdt at gå i modvind.
Storm: Er en blæst, der er kraftigere end kuling. Kigger man på beaufort-skalaen inddeler man det i storm og stærk storm. Ved storm kan træer rives op, og der kan komme alvorlige skader på huse. Stormens vindstyrke ligger mellem 25-33 m/s.
Orkan: Er den højeste vindhastighed. Betegnelsen orkan bliver brugt i mange sammenhænge, men helt simpelt er den defineret med en vindhastighed på over 33 m/s, svarende til 120 km/t
Stormflod: Når vinden når op omkring stormende kuling, kan vandstanden stige så meget, at landområder bliver oversvømmet. Så er der stormflod.
Middelvind: Er den gennemsnitlige vindstyrke målt inden for ti minutter. Da stormen slog til 28. oktober blev der målt den højeste middelvind nogensinde i Danmark. 38,5 m/s blev middelvinden målt til.


Vind løb
Kilde
En måling af, hvor meget vind der er passeret et givet punkt i en periode.
En vind blæser på 5 km. i timen for en hel time ville give en Vind løb på 5 km.

Ventus W928 Ultimate beregner Vind løb ved at bemærke den gennemsnitlige vindhastighed hvert minut, og tilføje i en måneds værd af 'afstand', som svarer til denne hastighed.

Så Vind løb i en bestemt periode er reelt en indikation af den gennemsnitlige vindhastighed i denne periode.
For eksempel, et Vind løb på 380 km. i løbet af en dag, betyder at den gennemsnitlige (af op til 1.440 målinger) af vindhastighed over dagen, var 10 mph. (16,1 km/timen - 4,47 Meter/sek.)


Burn frekvens
mj/cm²
Kilde
Strålingspåvirkning.
Stråling - måles i Watt pr. kvadratmeter ( W/m² ) for timeværdier og megajoule pr. kvadratmeter ( MJ/m² ) for døgnværdier middel: gennemsnit for timen sum : samlet mængde for døgne

For at sammenligne styrken af de forskellige påvirkninger af Jord-atmosfæresystemets energibalance, benyttes begrebet strålingspåvirkning. Det er en fysisk beregning af, hvor stor en mængde strålingsenergi, der tilføres (positiv strålingspåvirkning) eller fjernes (negativ påvirkning) fra klimasystemet.

Man udtrykker påvirkningen af energibalancen i Watt per kvadratmeter (W/m2).

Den stigende mængde kuldioxid, metan, lattergas og halocarboner i atmosfæren har ifølge IPCC påvirket energibalancen med +2,62 W/m2 siden industrialiseringen begyndte. Heri er indregnet en direkte påvirkning fra halocarboner på tilsammen cirka 0,32 W/m2. Imidlertid er deres netto-påvirkning cirka 0,05 W/m2 mindre, fordi de har nedbrudt dele af ozonlaget i stratosfæren.


UTC Standard
Kilde

UTC » Universal Time Coordinated.

Koordineret universaltid (fransk: temps universel coordonné, UTC) er Verdens primære internationale tidsstandard til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Tidsstandarden er næsten det samme som Greenwich Mean Time. De forskellige tidszoners afvigelse angives som UTC efterfulgt af et plustegn eller minustegn og et tal (UTC−12 til UTC+14). Standardtiden GMT angives typisk som UTC+0. I Danmark er der indført centraleuropæisk tid og tiden angives som UTC+1 ved zonetid og som UTC+2 ved sommertid.

UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC. I praksis koordineres tiden via internetservere, der bruger NTP til udveksling af tidsinformation. Selv atomure går ikke helt ens.

UTC er en "forkortelse" for Coordinated Universal Time (faktisk Universal Time, Coordinated). Kaldes på dansk også universel tid eller undertiden verdenstid. Der er to forklaringer på hvorfor bogstaverne i forkortelsen blev byttet om. Man ville lave et kompromis mellem de engelske og franske forkortelser CUT og TUC og man ville lægge sig op ad de astronomiske tidsskalaer som UT1.

I en del videnskabelige sammenhænge bruges TAI, Temps Atomique International, international atomtid. Denne tidsskala er udelukkende baseret på atomure, og bruger ikke skudsekunder. Forskellen mellem TAI og UTC ændres derfor hver gang, der tilføjes (eller fjernes) skudsekunder. Den store fordel ved TAI er, at tidspunkter altid kan sammenlignes direkte uden en tabel over tilføjede skudsekunder.


Lufttryk
Kilde
Lufttryk, i meteorologisk forstand og i daglig tale det tryk, som atmosfæren udøver på jordoverfladen. Trykket er en kraft pr. arealenhed og udregnes som luftsøjlens samlede masse gange tyngdeaccelerationen.

Lufttryk måles i hPa (hektopascal, 1 Pa=1 N/m2); tidligere benyttedes enheden millibar eller mm Hg, dvs. længden i mm af den kviksølvsøjle, der skal til for at balancere luftens tryk.

Lufttryk diagram Luftens standardtryk, 1 atm, er sat til 1013,25 hPa, men trykket varierer meget, afhængigt af vejrsystemernes placering og udvikling. Målinger af lufttryk skal henføres til faste, ensartede forhold, hvis de skal benyttes til meteorologiske beregninger; først og fremmest skal målinger i en given højde reduceres til havoverfladen. Sådanne data om lufttryk spiller en væsentlig rolle for udarbejdelse af vejrudsigter: Linjer gennem punkter på et landkort, som har samme tryk, isobarer, udgør rygraden i vejrkort.
De højest registrerede lufttryk er fra Sibirien på ca. 1085 hPa. Laveste kendte lufttryk, 856 hPa, blev målt i en tropisk orkan ved Okinawa. Under "århundredets storm" over Nordatlanten i januar 1993 var trykket ved Færøerne 915 hPa, da det var lavest.

Lufttryk kan måles i millimeter eller tommer (engelsktalende lande), som indikerer højden af en kviksølvssøjle med samme tryk som i den angivende luft.

Kviksølvsbarometret blev opfundet i 1643 af den italienske videnskabsmand Evangelist Torricelli.

760 mmHg (Hg = kviksølv) repræsenterer normaltrykket ved jordoverfladen.

Lufttrykket kan også måles i hectopascal (hPa) eller i gamle dage millibar (mb), som er den internationale enhed til måling af lufttryk. 1 hPa (100 Pa = 100 N/m²) er det samme som 1 mb (=1/1000 bar). 1013,25 hPa er normaltrykket ved jordoverfladen.

Omregning: hPa = mmHg*1,33323 (eller tilnærmet hPa = mmHg * 4/3) mmHg = tommerHg*25,4 hPa = tommerHg*33,86

Jævndøgn
Kilde
Jodens faserForårsjævndøgn » Dag og nat er lige lange.

Sommer solhverv » årets længste dag

Efterårsjævndøgn » Dag og nat er lige lange.

Vintersolhverv » årets længste dag



Det er, hvor solen skifter fra at skinne mest på den sydlige til at skinne mest på den nordlige halvkugle. Dette jævndøgn kaldes derfor forårsjævndøgn i Danmark.

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over ækvator. Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden. Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.
Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden.

Forårspunktet har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet 12 timer. Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle.

De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen.

Wet-bulb temperatur

• Den laveste temperatur, der kan nås ved at fordampe vand til luften

•Bemærk: vådtemperatur vil altid være mindre end eller lig med temperaturen

•føler det mere bekvæmmeligt, når wet-bulb temperatur er lav


Wet-bulb temperatur

evapotranspiration, samlet fordampning fra et plantedækket areal; den skyldes fordampning fra frie vandoverflader, evaporation, og fordampning gennem planternes spalteåbninger, transpiration.