Udfordring - Gendannelse af Anchialine vandhullerne : |
|
|
| nbsp; |
Så der ingen misforståelser, er det nødvendigt at gøre det klart, at opae'ula ikke udsættes for fare, medmindre at grådig fangst begynder, for så vil opae'ula ikke være til rådighed for kommende generationer.
Denne afhandling forklarer både den naturlige forandring og den accelererende udtyndelse, i løbet af de sidste 35 år, og forsøger at give oplysninger om de underliggende årsager til problemerne og mulige skridt til at løse dem.
Der har aldrig været nogen historiske observationer af Opae'ula på Kauai, Hawaii ældste og største ø.
Det menes, at den geologiske udvikling har fyldt nogle vandhuller nær havet og afspærret vandtilførsel på naturlig måde.
Men at ha' eksisteret og levet i underjordiske grotter der er fyldt med vand og eksistere hvor de ikke er set i formerings situationer.
|
 |
Tre Oahu eksempler:
Tre eksempler på, hvor de første Opae'ula rejer blev set:
- Eleverne fyldte deres beholder fra den lavvandede vandhuller hvor der trækker brakvand nede fra Blaisdell Center i midten af Honolulu. Da de kom tilbage til University of Hawaii opdagede de en opae'Ula reje i beholderen.
- Efter kraftige regnskyl blev en Opae'Ula opdaget under en mursten på en strand i øst Oahu, hvor der ingen nærliggende vandhuller er.
- Et byggeri fundament blev gravet, og hullerne blev fyldt med vand og der var Opae'Ula i vandet.
Et koral vandhul hvor opae'ula er blevet fundet på Oahu.
Ved lavvande er der kun lidt eller ingen vand. Ved højvande kommer Opae'Ula ud af revner og sprækker for at spise.
For mange tusinder af år siden, var vandstanden meget højere end den er i dag, og Oahu var omgivet af koraler.
I dag er havoverfladen lavere, og fossile koralrev dækker meget af Ewa sletten. Nogle af de omkringliggende øer er rester af koralrev.
|
 |
I skarp kontrast, er de lavere vandhuller, der er i lavaen i Big Island.
Dette er et menneskeskabt vandhul, bygget af en frivillig for at erstatte de naturlige vandhuller, der under opførelsen af et hotel, blev fyldt med bygnings affald. Inden for en kort tid før færdiggørelse af det menneske skabte vandhul, begyndte Opae'Ula at koloniseret det.
De fleste vandhuller er små og lavvandede. Nogle er kollapset lavabaner, opstået under et vulkanudbrud.
|
 |
Opae'ula er oftest fundet i vandhuller i indlandsstaterne, hvor disse forhold optræder :
- 1. Tidevand udsving, men der er ikke åben til havet. Vandhullerne er deres levesteder og over 95% af de vandhuller har haft uheld eller forsætligt udsættelse af fremmede rovfisk.
- 2. Når grundvandspejlet.
- 3. Stiger brakvandets vandsspejlet, og sker det at der pumpes opae'ula op. Regn rammer bjerget og synker i jorden på vej ud mod havet.
- 4. Opae'ula omstille sig fra rent ferskvand til saltvandet fra havet. Efter et regnvejr, har Big Island fisker rapport, at de fisk de får i deres net, er fyldt med Opea'ula i maverne.
|
 Større billede.
Større billede.
|
Engang var der rigeligt med Opae'ula, nok til at blive brugt af de indfødte til regelmæssigt, at fodre offshore opelu KOA's (karper). Opae'ula er gennemsnitlig 12,7 mm eller mindre, og på 1 kvadratmeter vandoverflade kan der se over 500 Opae'ula.
De fleste holder til i undergrundshuller, hvor der kan være mere end 1 million Opae'ula i en 500 kvadratmeter vandhul! Det blev oprindeligt anslået, at 10% kunne fanges hver måned uden at det truer arten. Fotoet viser et uberørt vandhul.
Nylige opdræt i fangenskab viser, at det er et meget konservativt skøn, da forsøg beviser, at der sker en 100% stigning om året.
|
 |
Vandhullerne var engang uberørt, og med et overflod af Opae'ula. Menneskelig aktivitet og udvikling ført til en reducering af Opae'ula.
Siden åbningen af Queen Kaahumanu Highway (motorvej) i 1970, der nu forbinder havnen i Kawaihae med Kailua-Kona, er der nu over 95% af de uberørte vandhuller, hvor der er rovfisk/karper i.
Selv om det er ulovligt at fange karperne i disse vandhuller uden en særlig tilladelse, sker det, da de er attraktive i de smukt anlagte haver, hvor ejerne holder disse farverige fisk. |
 |
De gamle hawaiianerne var højtuddannede akvakultur specialister, der udnyttede de større anchialine vandhuller til at formere fisk i.
Hvert år blev unge "Mullet fingerlings" fanget langs kysten og sluppet fri i vandhullerne, hvor de blev fodret dagligt på samme tidspunkt og samme sted. Mullet'erne på billedet er omkring 40 cm. lang og vejer omkring 1,13 kg hver.
Når høvdingen ønskede en fisk, var den største og fedeste let at fange.
Indpakket i tang og dyppet lejlighedsvis i havet, var løbere i stand til at levere levende fisk mange kilometer væk !
Denne anvendelsesmulighed er et lovligt alternative af anchialine vandhullerne. Da det er Opae'ula levesteder, er det en praksis, som bør stoppes. |
 |
Tilapia (cichlide art) er blevet sat ud i nogle vandhuller for at tjene som spisefisk. Tilapia er et problem, en havfugl kan fange en af fiskene og ved et uheld slip den i et nyt vandhul.
Dette menes at være årsagen til, hvordan Tilapia blev udbredt i Opae'ula's vandhuller på Kauai og ind i Waikoloa Anchialine Pond.
Ligeledes i løbet af det rekordhøje højvande der var i foråret 2004, løb alle vandhullerne sammen til et stort kompleks og tilapia spredtes til alle Makai vandhuller. |
 |
Dette er et vandhul, der blev invaderet af molies og fiskene forstyrrer den økologiske balance.
Fiskenes jagt på Opae'ula gjorde, at Opae'ula blev nødsaget til at trække sig tilbage, ind i de underjordiske levesteder, og var derfor ikke er i stand til at holde algerne i vandhullet under kontrol.
Som vist på billedet, resulterer dette i stor opblomstringer af trådalger, som fortsætter med at vokse nok til at flyde til overfladen, tiltrække andre 'rovdyr', insekt arter (fx guldsmede, Water boatmen ( et lille fladt insekt(, osv.) for at bosættes sig i vandhullet. |
 |
De lag af alger der er i overfladen, er udsat for den varme sol og dør, og om natten synker disse døde alger til bunden, tilføjer organiske rester og nedbryder derved vandhullet.
Måtter af de alger, der ikke stiger til overfladen kvæles og udgivelser giftig svovlbrinte.
Vandhullet bliver dybest set en stinkende vandmasse og er sundhedsfare for naturen. Over tid, vil rådnet planterester forsegle vandhullet og forhindre et hvert tidevandstilstrømning af vand og forhindre eventuelle fremtidige udvikling/formering af Opae'ula.
Fisk reproducere og deres store volume af affaldsprodukter, øge de næringsstof i disse vandhuller og yderligere fremmer opbygningen af organisk materiale, silt* og eksotiske planter. Anchialine vandhullerne har en relativt kort geologiske levetid. Over tid, fylder de op med silt og organisk materiale og bliver til græsområder eller skov.
Indførelsen af fremmed 'rovfisk' forkorter stærkt levetiden for et anchialine vandhul !
Når der ikke er nogen 'rovfisk', stiger mængden af Opae'ula dramatisk og vandhullet kan indeholde enorme antal rejer. |
 |
Bunden af vandhullet optræder total rød! og de 'indfødte' hawaiianerne kunne engang høste store mængder af Opae'ula til mad og agn tilfiskeri. Når 'rovfiskene' er fjernet vil det være muligt at etablere bæredygtig procedurer for rejerne.
* Et kornet materiale der ligger imellem sand og ler.
Hawaii har over 80% af de kendteste anchialine vandhuller i verden og 95% eller flere af disse indeholdende allerede 'rovfisk'. Antallet af anchialine vandhuller uden fremmede 'rovfisk' er støt faldende!
Specielt bekymrende er det stigende antal rapportering om salg af Tahitian rejer (Macrobrachium lar) indfanget i tidligere uberørte anchialine vandhuller.
Tahitian rejer blev indført i Hawaii i 1956 fra Guam (en ø i det vestlige stillehav) og nogle af disse blev sat ud på Molokai øen og senere på Manoa øen på Oahu.
Ni år senere, blev en voksen reje fanget på Big Island.
|
 |
Reproduktion er baseret på frigivelse af æg og planktoniske larver direkte ud i havet hvor strømninger sender den vidt omkring. Tahitian rejer har evnen til at forsinke frigivelse af æg, hvis ferskvand ikke findes.
På en eller anden måde er de i stand til at trænge ind og fuldføre deres livscyklus helt inden i anchialine vandhullerne.
Genoprette anchialine vandhullerne.
For hvert vandhuls restaurering må der tages udgangspunkt i den nuværende tilstand og den geologiske udvikling, der allerede har fundet sted. Hvis træer og græsser allerede er begyndt at gribe ind og vokse ud i vandhullet, skal disse fjernes sammen med de overskydende alger, der er blevet udviklet. Over tid, skal vandhullet fyldes med silt*.
Ved opførelsen af 'Mauna Lani Resort' der var en stor prisværdige indsats, tog det over et år, at skabe 'kunstig' silt* til at genskabe de naturlige vandhuller med.
En gennemprøvet metode til at fjerne fremmede 'rovdyr', som omfatter fisk og Tahitian rejerne der var blevet sat ud, gav resultatet af anchialine vandhuller som igen kunne opbygge deres livscyklus.
* Et kornet materiale der ligger imellem sand og ler.
|
|
|
|
|
