| nbsp; |
For omkring et år siden stødte jeg på en beskrivelse om "Ecosphere" - et lukket økosystem, der ifølge skaberne, er i fuldstændig biologisk balance. Dette økosystem er en forseglet glaskugle, fuldstændig isoleret fra omverdenen, der er placeret i naturligt lys og er afbalanceret på en sådan måde, at der er højere vandlevende af symbioses, med mindre planter - alger, og alle dele af dette økosystem er i nøje ligevægt med hinanden.
Mekanismen blev beskrevet som følger: rejer inde i kuglen spiser alger, der sidder på indersiden af glaskuglen, på bunden, og på evt. træstykker. I løbet af rejers levetid producerer de små mængder af affaldsprodukter: kuldioxid, ammoniak, nitrit og nitrat, som til gengæld er kvælstofgødning for planter (i dette tilfælde for algerne). De giver ernæring, sammen med resultaterne af fotosyntese - dannelsen af klorofyl af kuldioxid i naturlig belysning. Efterreglerne for et kvælstofkredsløbet, er nitrit omdannes til mindre giftig nitrat ved nitrificerende bakterier, der bebor bunden og organiske overflader (f.eks. et stykke træ) og nitrat optages af algerne. Algerne, til gengæld producere lys nødvendig for livet rejer ilt osv.
Jeg var overrasket og forundret. Jeg benægtede ikke muligheden for disse lukkede økosystemer, og efterlignet sådanne systemer i mit værelse med mine akvarier. Min overraskelse var baseret på den kendsgerning, at for et stabil økosystem kan eksistere, skal akvariet være af betydelig størrelse. Jo mindre akvarie, jo vanskeligere er det at etablere den biologisk ligevægt, - det er den kendte regel.
For at det er muligt kræves der et stort akvarium med de rigtige grundlæggende parametre, såsom vand temperatur, pH, hårdhed, niveau af opløste stoffer. For eksempel, hvis en fisk død gå ubemærket hen i et lille akvarium, vil dens forrådnelse føre til stigning i ammoniak niveauer og hurtige vækst af bakterier, der forårsager en nedgang i opløst ilt i vandet Disse processer vil ikke være så store i et stort akvarium.
Den samme mængde ammoniak og bakterier i et stort akvarium vil forårsage kun mindre ændringer. Snegle forbruge en betydelig mængde af forrådnede organiske stoffer, og alle det der er tilbage, der ikke er blevet spist, vil blive behandlet af planter, bakterier og filtre. "Ecosphere" på 2-3 liter i størrelse, har efter min mening, ingen ret til at eksistere, den biologiske balance med sådan en lille volumen, kan ikke opretholdes. Ikke desto mindre. De anmeldelser jeg har læst, fortæller at sådanne lukkede "økosystemer" findes, og rejer i dem forblive i live i 2 til 3 år. Den eneste forklaring på dette fænomen er efter min mening det unikke i rejer, der er i glaskuglen.
Jeg har gennemset Internettet i jagten på information om rejerne der sælges i "Ecospheres", og jeg var imponeret over, hvad jeg lærte. Selvom jeg aldrig haft nogen erfaring i brug af salt og brakvand, besluttede jeg at købe disse rejer. Jeg fandt ud af via internettet, at hawaii's red shrimp (andre navne - "Volcanic shrimp", "Opae'Ula" på Hawaiiansk, videnskabelige navn "Halocaridina rubra") er kendetegnet ved deres utrolige tilpasningsevne til miljøforhold. I naturen lever de i lava vulkaner sprækker, hvor vandet saltholdighed varierer fra næsten frisk ferskvand i regntiden til fuld saltholdighed i tørke perioden. Disse rejer tåle også temperatur svingninger mellem 10° til 33° C, samt mangel på mad i mange måneder og endda år (!). I sulte perioderne kan rejerne formindskes sig (dvs. skabe en ny ham, der er mindre end den foregående). Det mest fantastiske opdagelse for mig var, at Hawaiian volcanic shrimps kan leve op til 20 år.
Jeg søgte på internettet og fandt kun én sælger i Hawaii, der sælger vildt fangede rejer. Jeg har tidligere haft negative oplevelse, når jeg har erhverve andre "vilde" rejer, men jeg var fascineret og imponeret over deres levedygtighed, så jeg besluttede at købe. Sælgeren sendte 50 rejer i en meget lille mængde vand - det hele vejede 150 gram., pakken var næsten ikke isolering for at holde på temepraturen. Jeg var heldig, rejer var alle i live på trods af sådanne ekstreme forsendelsesforhold.
Nu var mit mål at skabe de rette betingelser for dem, og det er hvad jeg gerne vil dele med dig. Detaljer skal gerne hjælpe læseren fra de mulige fejl der kan lavet , hvoraf nogle af dem er fejl jeg selv har lavet.
Salt
Da jeg avlede discus, brugte jeg havsalt fra Home Depot ("Solar Salt"), til at blødgøring postevand (tilføjelse af salt i vandet i et akvariet med Discus, er en almindelig praksis for discus opdrættere. Salt hæmmer væksten af skadelige bakterier og forbedre det slim discus producerer på siden af kroppen, hvilket er særligt vigtigt ved opdræt af discus yngel, salt fremmer ligeledes heling af sår).
Etiket på posen beskrev , at saltet er almindeligt havsalt opnået ved fordampning af havvand i åbne solen. Dets ikke-toksicitet er blevet testet af mig tusinde gange på discus. Jeg tog den rigtige mængde salt og opløst det i destilleret vand, indtil saltholdighed på 15 g / l (SG 1.010) blev nået. Jeg lod rejer svømning i en åbne krukke, med det vand jeg havde modtaget dem i, fangede tre af dem og satte dem i noget nylavede vand.
Rejer svømning helt normalt rundt i en time eller to, men så blev de apatiske og stoppede med at svømning. Jeg rørte ved dem med en pind og fandt ud af , at de knap var i live. Straks blev de fanget og kom tilbage i krukken med de andre rejer. Forsøgs rejerne kom til live på blot et par minutter og begyndte at opføre sig på samme måde som resten af rejerne. Det var tydeligt for mig, at problemet var det nye vand, og at det var for dårligt til rejer. Jeg tog noget andet salt, som sælges under navnet "Aquarium Salt". Resultatet var nøjagtig det samme som med saltet fra "Home Depot", med den forskel, at forsøgsrejerne blev sat i den nye vand en nat over og fundet død efter seks timer. Jeg gennemgik dem nøje med et forstørrelsesglas og kunne ikke se nogen tegn på liv. Jeg smed dem dog ikke ud, men kom dem tilbage i krukken med de andre rejer. Jeg blev overrasket, efter en halv time viste de viste tegn på liv, og en time senere begyndte de at svømme rundt igen. Jeg mistede kun én rejer.
På internettet har jeg ikke fundet nogen bekræftelse eller et modbevis på, at det salt, som jeg forsøgte at bruge er normal havsalt og kan bruges i et saltvandsakvarium. Næste dag efter arbejde besøgte jeg en dyrehandel og købte en pose salt beregnet til saltvands akvarier. Denne gang var der ingen problemer, og to dage efter rejernes ankomsten flyttede de alle til deres nye bopæl.
Planter
Min oplevelse af akvarier uden planter er, at der mangler noget, og jeg prøvede at tilpasse en bred vifte af vandplanter til vand med et saltindhold på 15g/liter. Java mos var i live i to uger, elodea - om ugen, Java fern - et par dage. Jeg kom frem til at der ikke kunne være levende planter i et akvarium med Halocaridina rubra, da jeg fandt et lille område med trådalger. Dette var ikke den samme alge, som kommer i ferskvand akvarier. Børsterne var kortere og tykkere og danner en "pensel". Jeg fandt hurtigt ud af, at denne alge vokser hurtigt, og efter kort tid, dannede en temmelig dekorativ stram kugle. Et år senere, havde 'bolden' nået en diameter på 15-16 cm, og jeg delte den på midten, for at anvende den i et ny oprette akvarium på mit kontor på arbejde. Jeg kan ikke sige, at disse "håralger" i akvarium ser meget dekorative ud , men det var stadig bedre end helt uden planter.
Grus
De første akvarium blev indrettet med kvarts neutrale grus. Så fik jeg den en idé at tilføje akvariet et landskab af levende sten. Det er kendt, at over tid, bliver disse porøse klipper koloniseret af gavnlige bakterier, som begynder at tage aktiv del i kvælstofkredsløbet af akvariet, med andre ord, begynder de at fungere som biofiltre.
Jeg tænkte på et porøst materiale, og kunne pludselig huske, at jeg har set poser med rød lava i "Home Depot", som anvendes til at skabe landskab i akvarier med. Jeg huskede, at i naturen lever Hawaii rejer i lava revner fyldt med en blanding af hav- og regnvand. Jeg var ikke sikker på det røde lava ville være upåvirkende på vandet, så jeg oprettet et akvarium med lava bund, kom en lille smule ferskvands rejer i. Kort tid efter fik jeg beviset at lava er harmløse og mit akvarium har nu fået et meget mere dekorativt udseende.
Andre indbyggere
De eneste indbyggere der kan være i et akvariet med en saltholdighed på 15g/l, ud over rejerne, er Nerite Snegle. Jeg håbede, at et saltindhold på 15g/l var OK for at Nerites æg kan udvikle sig, men de udklækkede aldrig.
Som i et ferskvands akvarium forblev deres æg i ubestemt tid i en sovefase, og udvikler sig ikke. Jeg fandt en lille snegl på glasset, så fandt jeg et par mere. Jeg var sikker på at i sidste ende var nogle af Nerite snegleæggene udklækket, men efter et stykke tid, fandt jeg ud af at det ikke var tilfældet: snegle viste sig at være en trompetsnegle som perfekt havde tilpasset sig til saltvand. De kunne ikke konkurrere med rejer om maden, derfor reproducerer de sig langsomt, og deres antal forbliver i det små.
Fodring
Under hensyntagen til, at Hawaii rejer kan lever i Ecospheres i måneder og endda år uden mad, vidste jeg, at fodre dem ikke er prioritet nummer 1 i en frisk etablerede akvarium. Men jeg ønsker ikke mine rejer bare overlevet, jeg ville have de skulle trives.
Oplysninger fra internettet har været inkonsekvent: mange mennesker anbefaler at fodre dem med små mængder af Spirulina pulver - en gang hver 2-3 dage. Det er, hvad jeg gjorde i et stykke tid, men derefter begyndte jeg at eksperimentere med andre typer af fødevarer.
Vi må huske på, at Hawaii rejer er planteædende. Jeg knust Ramshorn snegl og kom dem i akvariet. Mine ferskvands rejer finder disse knuste snegle meget lækre, men Opae'Ula ignorerede dem fuldstændigt. Jeg laver frosset foder til mine ferskvands rejer af følgende ingredienser:
kogt squash, gulerødder, grønne bønner, spinat, grønne bønner, rå saltvandsfisk, rå rejer, chlorella (ferskvandsalge) og spirulina pulver, samt vitaminer.
Jeg blander ingredienser i en foodprocessor, der bliver til en dej agtig masse. Massen bliver lavet til 5-6 mm flade pakker i plastposer, hvorefter de kommer i fryseren. Mine ferskvands rejer spiser 200-250 gram af denne føde under en enkelt fodring. Foderet blev budt til Hawaii rejerne, og de kunne lide det.
De var positive til stort set alle vegetabilske fødevarer, der blev brugt til at fodre resten af mine rejer med.
Skoldede spinat, romaine salat, kogt squash, kogte friske bønner eller grønne bønner på dåse. Kogt squash var besværligt at bruge, skiver af squash ikke ville synke i saltvand. ( TIPS: køb en pakke med rustfri skruer og brug dem til at skrue ind i en skive squash eller andet og foderet synker med det samme.) Dette problem forsvandt efterhånden som antallet af rejer i takvariet nåede hundreder. De sad på squash skive, indtil den blev så tung at den gik til bunds, og så var skiven helt dækket med masser af rejer.
Jeg tilbyder mine rejer et udvalg af forskelligt grønt, men stadig bliver de fodret med Chlorella (ferskvands alge) og Spirulina pulver.
Opae'Ula hunnernes æg, bliver ikke som ved andre rejer udklækket mens de stadig hænger fast på hunnen, Opae'Ula hunnernes æg bliver til en lille larve, som bevæger sig rundt i vandet med hovedet nedad. Denne fase varer ca. 2 uger, hvor larven udvikler sig til en fuldt udviklet reje.
Larver som fra naturens side flyder rundt i vandet, var ikke i stand endnu at tage føde fra overflader i akvariet. Jeg har observeret larverne i timevis ved hjælp af specielle forstørrelsesglas. Jeg så nok til at lære, at for at fodre disse larver er der brug for et næringsstof der flyder rundt i vandet. Spirulina pulver er ideel til dette formål. Spirulina var let spist af larver.
Den forbliver i vandet i lang tid, og bliver øjeblikkeligt også spist af de voksne rejer. Efter flere gange at have siddet og observeret Hawaii reje svømme, jeg blev opmærksom på, at de trak deres ben op, i modsætning til andre rejer. Jeg gjorde den antagelse, at de udviklede denne funktion for at reducere vandmodstanden og dermed at spare på energien.
Men larver brugte ikke teknikken med de optrukken ben. Tværtimod, de var meget aktivt i at bevæge de første to par ben, dem med kløer. Pludselig indså jeg, at disse bevægelser faktisk sker i forbindelse med at de spiser spirulina.
Nu fodrer jeg Hawaiian rejerne med den samme mad som alle mine ferskvands rejer. Deres vigtigste føde er squash, grønne bønner og mit hjemmelavede frosne foder. Derudover, en eller to gange om dagen, kommer jeg en knivspids pulveriseret Spirulina til akvarierne.
Reproduktion
Selvom Hawaii rejer har en larvestadiet efter klækning af æg, er de ikke svære at få til at yngle og overleve, fordi udviklingen af larver ikke kræver særlige betingelser. Andre typer af rejer der udvikler sig ved brug af larvestadiet (f.eks Amano rejer, Pinocchio eller Ninja rejer).
Trods den lille størrelse på de voksne rejer (15-17 mm), er larver af Hawaii rejer ganske store - omkring 3 mm i længden. Men de er også mere "korte og tykke" end foreksempel larver fra Amano rejer. Opae'Ula hunnen bærer på æggene i 3-4 uger, hvorefter de klækkes. Processen med udklækningen er temmelig lang og er let at observere, en flok æg bliver løsnet, og de små larver hænge fortsat på hunnen i et par timer, før de begynder til at flyde frit omkring i vandet. Antallet af æg i en enkelt klynger er imellem 10-12 til 25 og mere, afhængig af alder og størrelse af hunnen.
Efter min mening bliver hyppigheden af hunner og deres antallet af æg, afhænger direkte af forhold og kvaliteten af foder. Da jeg kun fodre med små mængder Spirulina , var der kun 2-3 hunner og 15-20 larver i akvariet med samlet 300 rejer. Da jeg i det samme akvarium begyndte at fodre dem med varieret foder, blev der observeret mere end 10 hunner med æg og over hundrede larver.
Det er let at skelne larver af en lille rejer, en larve hænger i vandet med hovedet nedad og kun lejlighedsvis bevæger sig, foreksempel når den bliver skuppet til af en anden reje. Når larven bliver til en reje, er dens opførsel totalt forandret. Dens bevægelser bliver målrettet, og den begynder at svømme med hovedet vendt fremad.
Akvarium vedligeholdelse
At holde Hawaii rejer kræver ikke særlige evner eller særlig omhu. Mange akvarister anbefaler at skifte 50% vand hver halve år, og med jævne mellemrum tilsættes destilleret vand til at erstatte det der er fordampet. Dette forhindrer forøgelsen af vandets saltindhold til mere end det anbefalede niveau. Saltindhold i vandet i mine akvarier er 15-18 gram salt pr. liter vand (SG 1,010-1,013). Da jeg ofte giver nogle rejer væk, bytte eller sælge Hawaii rejer, skifter jeg ikke vand, men påfylder det der er brugt til afleverede rejer.
Man skal være forberedt på, at der i akvariet medet lille antal af rejer og hvor den biologiske balance endnu ikke er etableret, sideruder og andre overflader snart vil blive dækket med et lag af alger. Hvis dette er meget irriterende, kan du rense det forreste glas med en akvarie skraber eller tandbørste. Tilstedeværelse af snegle vil hjælpe, fordi de er meget mere grådig end rejer, og aktivt rense akvariet, ved at spise af algerne. Hvis alger udvikler sig meget hurtigt, kan du reducere tiden af dagslys til 11-12 timer. Når antallet af rejer vokser, bliver rengøring overflødig: rejer holde alle overflader i akvariet i perfekt stand.
Konklusion
Jeg tror, at holde Hawaii Red Shrimp har et enormt potentiale, fordi disse rejer er en af de mest fascinerende og uhøjtidelig skabninger på jorden, og de kan sagtens leve og yngle i områder, hvor hold af andre rejer er umuligt. De kan trives i et lille akvarium på et kontor, hvor de nemt kan klare den daglige udsving i temperatur, mangel på mad i løbet af ferien. Hawaii rejer er munter og attraktive i udseende. Køb af disse rejer kræver ikke den store investering, da deres koloni vil leve i 10 år eller mere, og krævende blot et par minutter af tid om dagen.
|
|
